KLIMA OG Miljø

Klima- og miljøhensyn er noget af det, der optager mange borgere i forbindelse med planerne om en havneudvidelse. Og med god grund. Vi skal både tage hensyn til klimaet i et større perspektiv og passe godt på Aarhusbugten, som er et vigtigt aktiv for mange aarhusianere.

Aarhus Havn ønsker at tage ansvar. Det gælder i den daglige drift, hvor Aarhus Havn er med helt i front, når det gælder bæredygtighed. Havnen er som en af de første havne i verden optaget i Science Based Target og tilslutter sig målsætningen om at holde stigningen i den globale opvarmning under 1,5 grader.

Men Aarhus Havn går faktisk længere end det. Aarhus Havn har nemlig en målsætning om at blive Østersøområdets mest bæredygtige havn og være helt CO2-neutral i 2030. Det arbejde er i fuld gang. Blandt andet investerer havnen markant i bæredygtigt materiel. Der er for eksempel indgået en aftale med NRGi om 100 pct. grøn strøm. Der etableres landstrømsanlæg til krydstogtskibene, så de fra 2023 kan koble sig på et reelt grønnere alternativ til dieselmotorerne. Og der etableres en brinttanktstation, der kan betjene både lastbiler og personbiler.

Du kan læse mere om dette i Aarhus Havns seneste bæredygtighedsrapport. 

Arbejdet med klima og miljø gælder i særdeleshed også i forbindelse med etablering af Yderhavnen. Derfor har klima- og miljøhensyn fyldt meget i tilblivelsen af forslaget om havneudvidelsen og i de grundige analyser og forundersøgelser, der er gennemført. Og Aarhus Havn arbejder stadig videre med tiltag, der går skridtet videre.

Sådan undersøges Yderhavnens påvirkning på miljø og klima

I Danmark har vi både en stærk tradition og en lovgivning, som siger, at vi skal undersøge alle relevante miljøpåvirkninger i forbindelse med større byggeprojekter og infrastruktur. Ved at kortlægge de forventede miljøkonsekvenser meget detaljeret, kan vi tage højde for en række af de påvirkninger, som et byggeri kan have i forhold til f.eks. plante- og dyreliv, havmiljø eller CO2-udledning – og vi kan tilpasse projektet ud fra disse hensyn.

Aarhus Havn har fra start ønsket en åben og transparent proces, hvor alle relevante konsekvenser af etablering af Yderhavnen undersøges. Derfor er alle analyser og undersøgelser lagt frem her på siden.

Lovgivningen tilsiger, at det er bygherren – som i dette tilfælde er Aarhus Havn – der skal betale for udarbejdelsen af en Miljøkonsekvensvurdering (MKV). De relevante myndigheder (bl.a. Aarhus Kommune, Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen) afgør i dialog med bygherren, hvad der skal undersøges i MKV’en, og bygherren engagerer derefter en uvildig rådgiver til at gennemføre de ønskede undersøgelser.

Det er rådgivningsvirksomheden COWI, der har stået for at udarbejde miljøkonsekvensvurderingen. Her er Yderhavnens påvirkning på bl.a. havmiljø, trafik, støj og den visuelle påvirkning blevet undersøgt grundigt. På nogle områder kan der være behov for supplerende analyser, efter at den oprindelige MKV er færdiggjort, og i så fald vil myndighederne bede bygherren og rådgiveren om at udarbejde dem. 

Alle analyser og undersøgelser er samlet på vores dokumentationsside, hvor du kan læse mere.

 

CO2-udledning

I vurderingen af Yderhavnens CO2-påvirkning skal en negativ påvirkning fra anlægsfasen vejes op mod en langsigtet gevinst ved, at vi får adgang til mere søtransport, som udleder langt mindre CO2 end alle andre transportformer. Det er et af de klimamæssige dilemmaer, som et infrastrukturprojekt af denne slags har.

Anlæggelsen af Yderhavnen er i MKV’en oprindelig estimeret til et samlet CO2-aftryk på 170.000 tons. Men der er sket meget siden, MKV’en er lavet. For Aarhus Havn arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen.

Uddybningen af sejlrenden, som oprindelig var en del af forslaget, er udeladt. Og så er transportafstanden for sten til molebyggeriet ændret.

Det giver tilsammen en væsentlig reduktion i CO2-udledningen i forbindelse med anlæggelsen. CO2-udledningen er på nuværende tidspunkt estimeret til omkring 105.000 tons.

Men der er mulighed for yderligere reduktioner.

Aarhus Havn har udviklet en meget ambitiøs udbudsmodel, som skal tages i brug ved etablering af Yderhavnen. Her er blandt andet indlagt en skyggepris på 1.500 kr. pr. tons CO2. På den måde pålægges kommende entreprenører at udføre anlægsarbejdet på den mest klimavenlige måde.

Derudover undersøger Aarhus Havn muligheder for at etablere en solcelle-ø bag den kommende mole.

Yderhavnen bidrager med CO2-besparelser

Som følge af den udvidede inddragelsesproces, hvor borgere og organisationer har udtrykt bekymringer og givet input, har rådgivningsvirksomheden COWI udarbejdet en række nye beregninger for specifikt CO2-mæssige konsekvenser af Yderhavnen.

Yderhavnen vil sikre, at mere gods kan transporteres med skib fremfor med lastbil fra Hamborg til Østjylland. Skibstransporten er den mest bæredygtige transportform. Store transportskibe kan fragte betydelige mængder varer over lange afstande med en meget lav CO2-udledning pr. ton – blot tre gram. Det er langt lavere end lastbil.

De nye beregninger fra COWI viser, at besparelserne på CO2 ved godstransport i driftsfasen overstiger CO2-udledningen i anlægsfase allerede i 2032.

Det vil sige, at efter 2032 vil Yderhavnen bidrage til mindre CO2-udledning ved godstransport, end hvis Yderhavnen ikke etableres.

Beregningerne viser, at Yderhavnen i 2050 vurderes at have bidraget med en samlet CO2—besparelse i størrelsesordenen 85.000 ton.

Læs mere om de nye CO2-beregninger: Et stærkt beslutningsgrundlag for en havneudvidelse i Aarhus – Yderhavn

En central del i den grønne omstilling

Hvis andelen af varer, der fragtes til Danmark med skib, øges, vil det være en fordel for den samlede CO2-udledning. Store transportskibe kan fragte betydelige mængder varer over lange afstande med en meget lav CO2-udledning pr. ton – blot tre gram. Det er langt lavere end både lastbiler, fly og tog.

Efter opførelsen vil Yderhavnen derfor medføre en væsentligt reduceret CO2-udledning sammenlignet med det mest sandsynlige alternativ til en havneudvidelse, nemlig at et større antal varer skal transporteres fra Hamborg og op gennem Danmark med lastbil.

Hvis godsmængden i 2030 (1,4 mio. ton) transporteres med skib i stedet for lastbil fra Hamborg til Aarhus, vil besparelsen i energi være 125 TJ per år. Energimængden, der kræves til at anlægge Yderhavnen, er i alt ca. 900 TJ. Altså 33 Tj per år i 30 år. Hvis Yderhavnen kan sikre, at mere gods transporteres via skib, er det derfor samlet set et positivt regnestykke for klimaet.

Læs mere om skibstransport som bæredygtig transportform 

Klapning

Flytning af havbundsmateriale kaldes også ‘klapning’. Det er meget almindeligt at flytte overskudsjord fra havbunden, og det gøres mange gange hvert år over hele Danmark, f.eks. når der skal oprenses havne eller ved uddybning af sejlrender, som kan sande til.

I forbindelse med anlæggelsen af Yderhavnen vil det være nødvendigt at flytte en større mængde havbundsmateriale, som er for blødt til at kunne fungere som underlag for nye kajanlæg m.m. Derfor har COWI også undersøgt, hvad konsekvenserne af klapningen vil være.

Analysen består bl.a. af et antal prøver, som tages fra havbunden det sted, hvor bundmaterialet skal flyttes. COWI har udført i alt 462 analyser af havbundsmaterialet, og ingen af de 462 prøver indeholder skadelige stoffer, som ligger over det tilladte niveau fra myndighederne. Derfor har Miljøstyrelsen vurderet, at materialet er egnet til at flytte.

Aarhus Havn har søgt om tilladelse til at flytte havbundsmaterialet til et iltfattigt sugehul ved Fløjstrup, hvor der tidligere er udvundet sand, og der derfor er et hul i havbunden, som materialet kan placeres i. Det er i tråd med Danmarks Naturfredningsforenings anbefalinger.

Aarhus Havn undersøger derudover mulige alternativer til klapning.

Læs mere om klapning i forbindelse med Yderhavnen

Aarhus Blueline

Det er en del af planerne for Yderhavnen, at der skal anlægges nye rekreative arealer på den sydlige mole, som aarhusianerne kan benytte.

Aarhus Blueline, som det offentligt tilgængelige stræk på Sydmolen er døbt, bevæger man sig på kanten af et råt kystlandskab langt ud i bugten. Aarhusianerne får derfor mulighed for at betragte både havet, havnen og byen fra en helt ny vinkel.

Molens inder- og ydersider giver mulighed for leg, dykning, roning og fiskeri, og langs med Blueline bliver der anlagt kunstige rev og nye levesteder til havdyr, som vitaliserer havbunden.

Læs mere om Aarhus Blueline her.

Blueline er tænkt som et nyt rekreativt område langs sydmolen på den nye Yderhavn