Containertrafikken på Aarhus Havn boomer – og snart er der ikke mere plads

19. aug, 22

Aarhus Havns godsomsætning fra 2011-2021 viser en vækst - især på containere

Detaljerede analyser af godsmængden på Aarhus Havn gennem de seneste 10 år kombineret med prognoser for den fremtidige udvikling viser, hvorfor virksomhederne på Aarhus Havn fremover får brug for mere plads.

Aarhus Havn kunne for nylig melde om en fortsat vækst i mængden af håndteret gods i første halvår af 2022. Knap 5,3 millioner tons gods blev håndteret i årets første seks måneder, svarende til en stigning på 7,5 % i forhold til sidste år. Men godsudviklingen er ikke kommet ud af det blå i det seneste år.

Udvikling af havneinfrastruktur er meget langsigtede byggeprojekter, som løber over perioder på 20-30 år. Det er for sent at bygge i det øjeblik, behovet opstår. Derfor er det afgørende at analysere data på godsmængder over længere perioder og kunne fremskrive prognoser for de kommende års udvikling.

Som grundlag for at vurdere behovet for kapacitet i fremtiden har Aarhus Havn bl.a. analyseret data på forskellige godstyper i en 10-års periode fra 2011-2021.

I denne periode har der samlet set været 6 % vækst i godsmængden.

Hvis man ser på de seneste fem år fra 2016 til 2021, har væksten været endnu større, nemlig 21 %.

Med til regnestykket hører, at lukningen af færgeruten til Kalundborg i starten af årtiet betød et væsentligt fald i færgegodset (orange kurve på grafen) frem til 2014. Men det fald er altså over de seneste 10 år indhentet via andre godstyper – og mere til.

Containere står for den største vækst

Det er særligt en eksplosion i mængden af containergods (lyseblå kurve), som har drevet udviklingen med en vækst på ca. 75 % i perioden 2011-2021. Mest markant har udviklingen været fra 2018 til 2021. Prognoserne viser, at vækstraten kan aftage noget i de kommende fem år, hvis der kommer en recession, men den langsigtede tendens til vækst i containergods forventes at fortsætte.

Flydende bulk – typisk brændstoffer – har udvist et fald på ca. 12 % i perioden fra 2011-2021 (grøn kurve i grafen). Det skyldes et fald i brændstofbehovet under Coronapandemien og en grøn omstilling væk fra f.eks. fyringsolie og diesel. I de kommende år får Aarhus Havn dog brug for større arealer til tankanlæg, fordi der – ved siden af de klassiske brændstoffer – skal oplagres nye miljøvenlige brændsler som en del af den grønne omstilling.

Derfor vil containermængden stige

De globale markedstendenser viser en generel vækst for varer, der transporteres i containere. Men godsomsætningen i Aarhus afhænger ikke kun af udviklingen i import og eksport, men også af den markedsandele, som Aarhus Havn har og får fremover i forhold til andre havne eller transportformer.

Den primære konkurrent er lastbiltransport til og fra Hamborg Havn. Lastbiltransporten indebærer dog et markant større CO2-aftryk end søfragten.

De senere år har Aarhus Havn vundet markedsandele i kraft af en attraktiv logistik for kunderne og et stærkt samlet servicetilbud. Eksempelvis har Royal Arctic Line fra 2022 valgt at have Aarhus som den havn i Danmark, hvor tørgods- og stykgodsforsendelser til og fra Grønland skal udskibes. Tidligere lå dette i Aalborg Havn. Det betyder en vækst i Aarhus Havns markedsandel af containeromsætningen i Danmark, som i forvejen over de seneste 10 år er steget fra 53 % til 68 %.

Med flere direkte anløb og nye destinationer viser prognoserne, at markedsandelen vil fortsætte med at stige. Ud over, at behovet for containerareal vil stige, betyder det også et øget behov for de tilknyttede logistikfunktioner og lagerfaciliteter.

fast bulk holder niveauet

Fast bulk (lilla kurve i grafen) har udvist en pæn vækst på Aarhus Havn på ca. 15 % i perioden fra 2011-2021. Denne vækst har primært været båret af gods til landbruget, især foderstoffer, hvor Aarhus Havn også er landets største havn. Mængderne af landbrugsprodukter ventes at stagnere på det nuværende niveau over de kommende år i takt med, at den animalske produktion falder, og flere dele af landbrugsjorden i Danmark tages ud af drift.

Omvendt betyder omlægningen af landbruget flere forskellige godstyper, eksempelvis forskellige kornsorter, som øger behovet for lagerhaller og areal.

Mængden af materialer til bygge- og anlægssektoren (som har ligget temmelig stabilt i de seneste ti år) vil ifølge prognoserne stige ganske betragteligt over det kommende årti i takt med, at blandt andet grusgrave på land i Danmark ikke længere vil kunne følge med efterspørgslen til byggerier. Det vil betyde, at der skal indskibes større mængder sømaterialer eller materialer fra direkte import. Denne udvikling er allerede så småt begyndt i 2022.

Mængderne i fast bulk estimeres således at fortsætte med at stige i samme grad som hidtil, svarende til ca. 15 % i alt over de kommende ti år. Tilsvarende vil arealbehovet til håndtering af disse godsmængder stige, da byggematerialer er mere pladskrævende end landbrugsgrovvarer.

Mangel på plads

Kurverne øverst i denne artikel viser udviklingen i gods opgjort i tons. Men hvor meget et ton gods fylder, kan variere afhængigt af godstypen. Og i de seneste 10 år er der sket en forskydning på Aarhus Havn hen imod mere pladskrævende godstyper.

Det skyldes især ændringen i godssammensætningen mod mere containergods og fast bulk, som begge kræver relativt større mængder areal, kajlængder og krankapacitet end fx færgegods (som blandt andet tæller biler, der skal med Mols-Linjen), og som dermed har en høj ”selvkørende” omsætning på det samme areal.

Alt i alt viser alle data og prognoser, at Aarhus Havns arealer kun bliver mere pressede fremover. Derfor er der behov for udvidelse af kapaciteten for at kunne servicere havnens kunder i de kommende år.

**

Du kan læse meget mere om udviklingen af godsmængderne på Aarhus Havn og de prognoser, som viser behovet for mere plads, i dokumentet ”Hensigten med Yderhavnen – Strategiske perspektiver for Danmark, Aarhus, erhvervslivet, organisationerne og Aarhus Havn”

Husk at dele dette opslag!